CLEAN er Danmarks førende klyngeorganisation med medlemmer fra hele cleantech sektoren og dertilhørende to komplementære netværk. Vi er en politisk og teknologisk neutral platform hvor ind- og udenlandske virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige interessenter udveksler viden og indtræder nye partnerskaber.

CLEAN’s projekter og aktiviteter styrker innovation og den teknologiske udvikling i store såvel som små og mellemstore cleantech virksomheder. Ved at støtte forskning, udvikling og implementering af nye grønne løsninger, der adresserer miljømæssige udfordringer, giver CLEAN en base for at eksportere integrerede systemer. For at styrke dette, tager CLEAN aktiv del i det internationale Cleantech netværk (ICN) og er projektleder på City Solutions Platform i C40.

Danmark er trods sin størrelse en supermagt i cleantech. Her handler det ikke længere om at overholde standarder, men om at sætte nye. Derfor er danske virksomheder interessante for globale projektejere, der leder efter nøglerne til detbæredygtige samfund. 

CLEAN er omdrejningspunktet, der formidler viden, talent og samarbejde mellem store og små virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner – og herfra lyder sektorens fælles stemme nationalt og globalt. Vi er det dybe rodnet under den blomstrende danske have af cleantech-virksomheder. Et rodnet, der både nærer små og store – og som hver dag vokser sig stærkere.

Læs mere om CLEAN.