Samarbejde på tværs


“Samarbejde på tværs” er en del af Clean Solutions Summit 2017, hvor otte af CLEANs projekter bliver præsenteret. Under “Samarbejde på tværs” skal alle deltagere ud i rundbordsdiskussioner om presserende problemstillinger i virksomheder, forsyninger og byer. Her vil de respektive projekter blive præsenteret for at give et indblik i CLEANs projekter og hvad man kan være med i.

Rundbordsdiskussionerne vil foregå i en styret proces, som tager udgangspunkt i tre trin:

  1. Præsentation: Problemejeren i de respektive projekter præsenterer det konkrete projekt, som skal diskuteres
  2. Styret diskussion: Under rundbordsdiskussionen vil tre temaer blive diskuteret. Disse temaer vil være spørgsmål, som kan tilføre nye tanker og ideer til problemets løsning. Her vil alle deltagere have mulighed for at byde ind med deres teknologier i en brainstorm omkring projektets problematik.
  3. Match: Formålet med den sidste del af rundbordsdiskussionen er at gå mere konkret til værks med mulighederne for at arbejde sammen på længere sigt.

Du kan læse om hver case i “drop-down” menuen, som løbende vil blive opdateret. Fra d. 1. maj vil det være muligt at tilmelde sig de forskellige cases.